I weekendavisen er Martin Krasnik (25/10) og Søren K. Willemoes (26/10) henholdsvis skuffet og rystet over, at Hamas’ bestialske terrorangreb 7. oktober ikke har ført til refleksion eller selvransagelse hos hverken palæstinensere eller den venstrefløj, der støtter dem.

Men deres undren udspringer af en vestlig forestilling om, at kernen i konflikten er Israels besættelse af Vestbredden og Gaza siden 1967, og at løsningen derfor er oprettelsen af en fredelig palæstinensisk stat der.

Det er desværre ét stort kollektivt, vestligt selvbedrag.

Konfliktens kerne er og bliver arabernes kamp for at forhindre enhver form for jødisk selvbestemmelse i det hellige land. Og terroren har været palæstinensernes foretrukne politiske værktøj i mere end 100 år.

Målrettede angreb på jødiske civile begyndte i 1920’erne og tog til i 30’erne. Under Anden Verdenskrig var den palæstinensiske ledelse allieret med Nazityskland og sikrede sig Hitlers støtte til “ødelæggelsen af det jødiske element i den arabiske sfære.”

Efter afvisningen af, og angrebet på, den nye jødiske stat i 1948, fortsatte terroren i 1950’erne og 60’erne – altså før Israel i 1967 besatte Vestbredden og Gaza i en defensiv krig, der atter havde Israels udslettelse som mål.

Og da Israel i 2000 tilbød palæstinenserne en stat i de nævnte områder, kvitterede palæstinenserne – ikke bare Hamas, men også selvstyret – med en fem år lang terrorkampagne, der kostede omkring 1000 civile israelere livet.

Et kæmpestort tal – lige indtil d. 7. oktober i år.

Det er på tide at anerkende, at palæstinenserne, både i Mellemøsten og her i Vesten – med deres vestlige allieredes billigelse – rent faktisk støtter fuldt og helt op om terror imod israelske civile. I det palæstinensiske samfund er terrorist det fineste, man kan være. Ender ens “modstandsoperation” i martyrium, får man opkaldt en gade eller en plads efter sig, mens den efterladte familie modtager en livslang pension, finansieret af vestlige donorpenge.

Det samme gælder i øvrigt de dræbte terrorister, som deltog i Hamas’ seneste mega-terror.

Den palæstinensiske kamp har altid handlet om en stat i stedet for, snarere end ved siden af, den jødiske.

Tostatsløsningen er et decideret vestligt/israelsk koncept, fordi den vil efterlade en fortsat levedygtig jødisk stat. Det er ikke, hvad palæstinenserne går efter. Ellers havde der for længst været fred. Det er på høje tid, at verden indser den realitet.