Det korte svar på, hvorfor israelere fortsat bosætter sig på Vestbredden og i Østjerusalem, er naturligvis, at der er politiske kræfter i Israel, som finder det vigtigt, at jøder bebor de områder, som var jødiske på bibelsk tid. Men det kan jo synes lidt mærkeligt, når gentagne meningsmålinger samtidig viser, at et flertal af de israelske vælgerne egentlig er modstandere af fortsat bosættelse, og er villige til at opgive Vestbredden (og evt. også en del af Østjerusalem) i forbindelse med en fredsaftale med palæstinenserne.
Forklaringen er nok, at ligesom mindre danske partier som f.eks. det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har ret meget indflydelse på dansk politik, selvom de langt fra kan mønstre absolut flertal, har religiøse og bosættervenlige partier i Israel en del indflydelse på israelsk politik, fordi de regerende partier har brug for deres mandater i parlamentet for at kunne sidde på magten. Så selvom de bosættervenlige partier er i mindretal, har ingen israelske regeringer (hverken til højre eller venstre) fundet det muligt at modsætte sig den fortsatte udvikling af bosættelserne.
En anden, mere ideologisk, grund er, at det simpelthen er svært for en israelsk regering at argumentere for, at jøder ikke må bo i det bibelske Israel. Den nordlige del af Vestbredden hed netop Israel for knap 3000 år siden. Den sydlige del hed Judæa, hvoraf ordet jøde stammer. Det er altså vanskeligt for den jødiske stat at bestemme, at netop jøder ikke må bo i Judæa.
Det skal dog bemærkes, at byggeriet i bosættelserne i de seneste mange år stort set kun er sket i eksisterende bosættelser, og primært i dem, som med rimelighed kan forventes at forblive en del af Israel efter indgåelse af en fremtidig fredsaftale. Så jeg mener man kan sige, at problemet med bosættelserne er blæst noget ud af proportioner. De er uden tvivl en provokation for palæstinenserne, men omfanget af byggeriet er altså meget lavt i forhold til, hvad det ville være uden det voldsomme pres på Israel, som kommer fra EU og USA. Israel har også tidligere (i forbindelse med tilbagetrækninger fra både Sinai-halvøen og Gaza) vist, at man er i stand til at nedlægge bosættelser og tvangsforflytte indbyggerne tilbage til selve Israel, hvis der er en god grund til det – f.eks. en fredsaftale.