Israelske politikere er nervøse for elementer af den aftale, som USA og en række andre lande indgik med Iran i 2015, særligt den del, som giver Iran lov til at berige uran op til et vist niveau. Israelerne er ret sikre på, at iranerne stræber efter atomvåben, hvilket forekommer sandsynligt, da regimet i Teheran er ret presset og ønsker sig den ultimative forsikring, som atomvåben udgør. Frygten i Israel er, at fortsat iransk uran-berigelse på et tidspunkt vil føre til den kapacitet, som er nødvendig for at producere atomvåben. Vurderingen er, at Iran i forvejen er ret tæt på.
Israelerne tvivler på verdens (dvs. primært USA’s) vilje til at forhindre Iran i at blive en atommagt. Hvis det lykkes iranerne at udvikle atomvåben, vil de næppe bruge dem til et direkte angreb på Israel, der i givet fald vil være i stand til at gengælde et sådant angreb fra israelske atombevæbnede ubåde (efter de flestes vurderinger har Israel atomvåben, selvom det ikke vides med sikkerhed, og israelerne ikke vil udtale sig om det).
Så en stor atomkrig er ikke sandsynlig. Men frygten er, at et atombevævnet Iran vil øge sit engagement i de organisationer, der bekæmper Israel (Hizbollah, Hamas mv.) uden at frygte omverdenens straf. Og den ultimative frygt er, at Iran vil lade atomvåben eller knowhow tilflyde ikke-statslige aktører som terrorganisationer mv., sådan at Israel kan angribes uden at afsenderne er kendt. Det er nok israelernes mareridtsscenarie. Derfor er Israel meget opsat på at stoppe Irans march mod atomvåben.
Israel har således arbejdet på en række fronter imod Irans atomprogram: dels et troværdigt militært pres (fra Israel og/eller USA), og dels diverse hemmelige operationer, herunder sabotage af iranske atomanlæg, bl. a. ved hjælp af computervirus og den slags. Israel har også støttet de internationale sanktioner, der lader til at have virket, og som fik presset iranerne til at forhandle med det internationale samfund om opgivelse af deres atomvåbenprogram (som de i øvrigt nægter at have).
Under den amerikanske præsident Donald Trump trak USA sig fra aftale fra 2015, som iranerne tilsyneladende alligevel ikke overholdt. Og siden da er iranerne fortsat med at berige uran til et niveau, som er meget tæt på at kunne bruges til atomvåben (og som slet ikke har nogen civilt formål). Så der er næppe tvivl om, at det er atomvåben, Iran stræber efter.
Om det vil lykkes verdenssamfundet at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, er tvivlsomt. En sandsynlig udvikling kunne være, at Iran når et punkt, hvor man til enhver tid vil kunne “bryde ud” som atommagt, men undlader at gøre det, i hvert fald officielt. Det vil give Iran en vis magt og prestige, uden at påkalde sig verdenssamfundets vrede.