Israel er et demokrati, der på langt de fleste områder ligner vores eget. Faktisk blev det israelske samfund i sin tid etableret med de skandinaviske demokratier som inspiration. Det politiske system ligner derfor vores, med et repræsentativt demokrati med mange partier, der indgår i koalitionsregeringer. I Israel har alle således både fuld ytringsfrihed, stemmeret, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retssikkerhed, ligestilling mellem kønnene osv. Disse rettigheder gælder selvfølgelig også det arabiske mindretal, og der er også arabiske partier repræsenteret i det israelske parlament, Knesset.

Det betyder desværre ikke, at arabere ikke i nogle tilfælde diskrimineres, men det gør de jo også her i Danmark. Det er et problem, som selvfølgelig i Israel forstærkes af konflikten med araberne. Men det er samtidig et problem, som livligt diskuteres i israelske medier. Det er dog vigtigt at forstå, at Israel suverænt er det land i Mellemøsten, der tilbyder sine arabiske borgere flest frihedsrettigheder – det eneste land i regionen, hvor arabere nyder alle de rettigheder, som er nævnt i svaret ovenfor.

Så det er fint at kritisere Israel for dets behandling af sine arabere, så længe man holder sig til sandheden og har styr på proportionerne. Hvis der skal være rimelighed i tingene, bør man samtidig være klar over, hvordan det står til med menneskerettighederne i nabolandene, herunder det palæstinensiske selvstyre. I en mellemøstlig kontekst vil det være rimeligt samtidig at rette en betydeligt stærkere kritik mod de arabiske regimer, hvor der finder virkelig undertrykkelse sted – hvor man kan blive fængslet eller dræbt for bare at sige sin mening. Ellers støtter man det fejlagtige billede, at det demokratiske Israel er en værre “slyngelstat” end de omgivende diktaturer. Intet kunne være mere forkert.