1920

Arabisk nationalisme i Palæstina
Under og umiddelbart efter Første Verdenskrig begyndte en arabisk nationalistisk bevægelse at røre på sig. Feisal Ibn-Hussein, søn af emiren af Mekka, forhandlede en overgang med zionisternes leder, Chaim Weizmann, om at jøder og arabere ved fælles hjælp skulle realisere begge folks ønsker om selvbestemmelse. Men med tabet af Damaskus, det hidtidige centrum for den arabiske nationalisme, til Frankrig, ophørte samarbejdet med jøderne, og fokus vendtes i stedet mod Jerusalem og Palæstina.